Alle artikler · 6 min. læsning

Hvad betyder 1:50 og 1:100 på en tegning?

1:50 betyder, at 1 cm på papiret er 50 cm i virkeligheden. 1:100 betyder, at 1 cm er 1 meter. Her er regnestykkerne, de faste målestokke i byggeriet, og hvorfor en printet PDF sjældent holder skalaen.

Sådan regner du en målestok om

En målestok skrives som to tal med kolon imellem: 1:50, 1:100, 1:20. Det første tal er altid tegningen, det andet er virkeligheden. 1:50 læses "én til halvtreds" og betyder, at virkeligheden er 50 gange større end tegningen.

Der er kun to regnestykker, og de er hinandens spejlbillede:

• Fra papir til virkelighed: mål på tegningen × det andet tal. Du måler en væg til 7,4 cm på en tegning i 1:50 → 7,4 × 50 = 370 cm = 3,70 m.
• Fra virkelighed til papir: virkeligt mål ÷ det andet tal. En 5,20 m væg på en tegning i 1:100 → 520 ÷ 100 = 5,2 cm på papiret.

Den nemme genvej for 1:100: 1 cm er 1 meter. Du kan læse tegningen direkte med en almindelig lineal uden at regne. Derfor er 1:100 den målestok, folk hurtigst bliver fortrolige med.

Genvejen for 1:50: 2 cm er 1 meter. Alt, du måler med linealen, ganges med 0,5 for at få meter. 6,5 cm → 3,25 m.

De målestokke, du støder på i en bolig

Byggeriet bruger en fast trappe af målestokke, så en tegning kan genkendes på afstand. De almindeligste:

• 1:20 — 1 cm er 20 cm. Detaljer: badeværelser, køkkenindretninger, trappeløb, et vindue set tæt på.
• 1:50 — 1 cm er 50 cm. Standarden for en etageplan i et enfamiliehus eller en lejlighed. Her er der plads til at skrive alle mål ind og tegne dørbuer, fliseinddelinger og køkkenskabe.
• 1:100 — 1 cm er 1 m. Hele huset på ét ark. Bruges til myndighedsansøgninger, salgsopstillinger og oversigter over flere etager.
• 1:200 — 1 cm er 2 m. Større ejendomme og etageejendomme.
• 1:500 og 1:1000 — situationsplaner: huset placeret på grunden, med skel, indkørsel og udhuse.

Reglen bag trappen er, at man springer i faktor 2 og 2,5, så tallene bliver ved med at være runde: 20, 50, 100, 200, 500, 1000. Det er derfor, du aldrig ser 1:70 eller 1:130 på en byggetegning.

Hvilken målestok passer til hvad?

Valget handler om, hvor meget der skal kunne stå på tegningen, og hvor stort papiret er.

Et konkret eksempel. Et hus er 12 m × 8 m.

• I 1:100 fylder det 12 cm × 8 cm. Det ligger let på et A4-ark med god plads til målkæder rundt om.
• I 1:50 fylder det 24 cm × 16 cm. Det fylder næsten hele A4-arket, og målkæderne skal ud i margenen — så det er en A3-tegning.
• I 1:20 fylder det 60 cm × 40 cm. Det kræver A1. Derfor tegner man aldrig et helt hus i 1:20; man tegner kun badeværelset.

Tommelfingerreglen: jo mindre det andet tal, jo flere detaljer kan tegningen bære, og jo større papir skal der til. En håndværker, der skal bygge, vil have 1:50 eller finere. En køber, der skal forstå boligens opdeling, får 1:100.

Arealer skalerer i anden potens — pas på her

Det er den fælde, folk falder i, når de sammenligner tegninger. Længder skalerer med tallet, men arealer skalerer med tallet i anden.

Regnestykket: et rum måler 8 cm × 6 cm på en tegning i 1:50. I virkeligheden er det 4,00 m × 3,00 m = 12,00 m². Arealet på papiret er 8 × 6 = 48 cm². Forholdet mellem 12 m² (= 120.000 cm²) og 48 cm² er 2.500 — og 2.500 er præcis 50 × 50.

Det betyder også, at et rum, der ser dobbelt så stort ud som naborummet på tegningen, faktisk er dobbelt så stort i areal — så længe begge er i samme målestok. Men hvis du sammenligner to tegninger med forskellig målestok med øjnene, tager du fejl med en faktor 4, når det ene er 1:50 og det andet 1:100.

Hvorfor din printede PDF ofte ikke er i skala

Målestokken gælder kun, hvis papiret har den størrelse, tegneren gik ud fra. Tre ting bryder den i praksis:

• "Tilpas til side" i printerdialogen. En A3-tegning printet på A4 med tilpasning skrumper til ca. 70,7 % — så bliver 1:50 til noget i retning af 1:71. Ingen af de tal, du måler med lineal, passer længere.
• Skærmvisning. En PDF på en telefon eller skærm har ingen fysisk størrelse. Du kan zoome ind og ud, og målestokken følger ikke med.
• Fotokopi og fotografering. Et foto af en tegning på en væg er både skaleret og forvrænget af perspektivet.

Derfor gælder den vigtigste regel om målestok: tallene i målkæderne slår altid det, du selv måler med lineal. Står der 4120 ved en væg, er væggen 4,12 m, uanset hvor mange centimeter den fylder på dit ark.

Skalastokken — tegningens indbyggede lineal

Mange tegninger har en skalastok: en lille linjal tegnet med i selve tegningen, inddelt og mærket 0, 1, 2, 5 meter. Den er værdifuld, netop fordi den skrumper sammen med tegningen. Bliver arket printet i halv størrelse, bliver skalastokken også halveret — og den viser stadig sandheden.

Har en tegning en skalastok, så brug den frem for den skrevne målestok. Læg en lineal langs skalastokken, se hvor mange centimeter der går på 1 meter, og brug det forhold på resten af tegningen.

Sådan finder du målestokken, hvis den ikke står på tegningen

Du kan regne den ud baglæns, hvis der bare er ét mål, du kender:

1. Find noget på tegningen, hvis virkelige mål du kender — en målkæde, eller en almindelig indvendig dør, der som regel er mellem 70 og 100 cm bred i karmen.
2. Mål det samme med lineal på tegningen.
3. Divider virkeligheden med papiret, i samme enhed.

Eksempel: en målkæde siger 3600 (altså 3,60 m = 360 cm). Du måler strækningen til 7,2 cm på papiret. 360 ÷ 7,2 = 50. Tegningen er i 1:50.

Får du et skævt tal som 1:71 eller 1:63, er tegningen ikke i en standardmålestok — den er skaleret ved print. Så kan du stadig bruge forholdet til at læse resten af tegningen, men skriv det på arket, så du ikke glemmer det.

Målestok i en app: skalaen er ikke længere en indstilling

På en digital plantegning ligger målene i selve modellen. Rummet er 4,12 m bredt, og hvor stort det ser ud på skærmen, afhænger kun af, hvor meget du har zoomet — det ændrer ikke tallet. Målestokken bliver først rigtigt relevant igen, når tegningen skal ud på papir.

I HouseSense er indvendige mål grundlaget for hele plantegningen, og målene skrives på tegningen, når den eksporteres som PDF. Det er den rigtige rækkefølge for enhver tegning, digital eller ej: tallene bærer sandheden, stregerne bærer overblikket. Skal en håndværker regne på tegningen, er det målkæderne, der gælder — ikke en tommestok holdt op mod papiret.

Kort opsummering

• 1:50: 2 cm på papir = 1 m. Etageplaner og ombygninger.
• 1:100: 1 cm på papir = 1 m. Hele huse og salgstegninger.
• 1:20: 5 cm på papir = 1 m. Bad, køkken, detaljer.
• Virkeligt mål = papirmål × det andet tal.
• Arealer skalerer i anden potens: 1:50 giver 2.500 gange arealet.
• Print og zoom ødelægger skalaen — målkædernes tal gør ikke.