HouseSense

Kan man tegne en plantegning på millimeterpapir?

Ja — millimeterpapir i 1:50 er den ældste og stadig en af de sikreste måder at lave en målfast plantegning på. Her er opskriften, tern for tern.

Kort svar: Ja. Tegn i målestok 1:50, hvor 1 mm på papiret = 5 cm i virkeligheden — så bliver hvert lille tern på millimeterpapiret til 5 cm, og hver stor 1 cm-rude til en halv meter. En bolig på 9 × 8 m fylder 18 × 16 cm på papiret og går fint på et A4-ark. Metoden kræver kun målebånd, blyant og lineal, og den virker uden LiDAR, uden app og uden strøm.

Vælg målestok først — og hold den

Målestokken er aftalen mellem papiret og virkeligheden, og den skal være den samme på hele tegningen.

Vælg 1:50, hvis du har A3 eller kun skal have én etage med. Vælg 1:100 til overblik. Bland dem aldrig på samme ark — det er den sikreste måde at lave en tegning, ingen kan bruge til noget.

Regnestykket, du bruger hele tiden

I 1:50 deler du blot målet i centimeter med 5 for at få antallet af små tern:

I 1:100 deler du med 10 i stedet: 412 cm ÷ 10 = 41,2 mm.

Rækkefølgen, der gør tegningen målfast

  1. Tegn ydervæggene først. Start med husets ydre mål, og tegn både yder- og inderside af muren, så vægtykkelsen er med fra begyndelsen. Det er den ramme, alt andet skal passe ind i.
  2. Sæt ét nulpunkt pr. etage. Vælg et hjørne, og mål alle længder langs en væg fra det samme hjørne. Kæder du målene sammen — "og så 80 cm mere, og så 60 cm mere" — samler småfejlene sig til en stor fejl for enden af væggen.
  3. Tegn skillevæggene ind med deres rigtige tykkelse. En skillevæg tegnet som én streg gør boligen større, end den er.
  4. Sæt dørene og vinduerne i. Mål fra hjørnet til hullets kant og tegn hullets bredde. Døre tegnes traditionelt med en kvartcirkel, der viser, hvilken vej de slår op — den kvartcirkel er guld værd, når møblerne skal placeres.
  5. Skriv målene på til sidst. En tegning uden tal er en skitse, også når den er i skala. Skriv i det mindste hvert rums to sider og loftshøjden.

Tjek din tegning med to regnestykker

Diagonalen: et retvinklet rum på 4,12 × 3,05 m har diagonalen kvadratroden af (16,97 + 9,30) = 5,13 m. Måler du 5,21 m i virkeligheden, er rummet skævt, og du skal tegne det skævt — brug målebåndets tre mål (to sider og diagonalen) til at slå hjørnet af med en passer eller ved at afsætte to buer.

Summen skal gå op: husets indvendige bredde skal være lig med rummenes bredder plus skillevæggene. Er huset udvendigt 9,60 m med 35 cm ydervægge, er det indvendigt 9,60 − 0,70 = 8,90 m. Har du to rum på 4,12 m og 4,67 m med en 11 cm skillevæg imellem: 4,12 + 0,11 + 4,67 = 8,90 m. Går det op, er tegningen konsistent. Går det ikke op, mangler du noget — en skakt, en skorsten, et indbygget skab.

Fra millimeterpapir til noget, du kan sende videre

Papirtegningen er sand, men den er svær at dele, og den kan ikke regne. Vil du have arealer, materialemængder eller en 3D-model ud af den, skal den ind i en app.

I HouseSense tegnes boligen på et digitalt millimeterpapir, der virker på samme måde som det rigtige: du trækker en firkant med fingeren, og så er det et rum. Forskellen er, at du skriver målene ind som tal i hele centimeter i stedet for at tælle tern — tegningen retter sig efter tallene. Delevægge mellem to rum snapper sammen til én fælles væg, så de samme centimeter ikke tælles med i begge rum, og alle mål regnes indvendigt fra væg til væg, præcis som du selv målte dem.

Derfra får du automatisk det, papiret ikke kan give: areal pr. rum og pr. etage, opmåling til håndværkertilbud (gulv, væg, loft, fodlister), 3D-model og PDF-rapporter, du kan sende til en håndværker.

Hvornår er papir stadig bedst?

Og uanset om tegningen er på papir eller på skærm: den kan aldrig afgøre, om en væg er bærende. Streger siger intet om, hvad væggen holder oppe. Det kræver en byggesagkyndig eller en ingeniør, der ser på det på stedet.

Hent i App Storetil iPhone og iPad — tegn eller scan

1 bolig er gratis. Flere fra 179 kr/kvartal.

Artiklerne er almindelig vejledning, ikke rådgivning om din konkrete bolig. Regler for arealer, byggeri og tilladelser er forskellige fra land til land og ændrer sig — spørg altid myndighederne eller en fagperson, før du beslutter noget.