Alle artikler · 5 min. læsning

Morgensol eller aftensol — hvad skal man vælge?

Morgensol giver et køligt hus og lys tidligt, aftensol giver sol på det tidspunkt, de fleste er hjemme — men koster den varmeste eftermiddag i huset.

Morgensol og aftensol er ikke spejlbilleder

Man kunne tro, at morgensol og aftensol er den samme sol set fra hver sin side af huset. Geometrisk er de næsten symmetriske — solen står lige lavt ved solopgang og solnedgang. Men de opleves helt forskelligt, fordi huset og luften ikke er symmetriske hen over døgnet.

Om morgenen har bygningen og luften kølet af hele natten. Morgensolen rammer et koldt hus, og selv en kraftig østsol hæver derfor sjældent temperaturen til noget ubehageligt. Om aftenen rammer den samme mængde sol et hus, der har taget varme ind hele dagen. Vestsolen lægger sig oven i den ophobede varme — og det er dét, der gør vestvendte rum til husets varmeste om sommeren.

Det er den vigtigste forskel: morgensol er gratis lys, aftensol koster varme.

Hvad morgensol giver

• Lys tidligt på dagen i køkken, morgenbord og soveværelse — det tidspunkt hvor mange faktisk er hjemme.
• En sval eftermiddag og aften. Et østvendt soveværelse er markant lettere at sove i i juli end et vestvendt.
• Blødere lys. Solen står lavt, og luften er ofte klarere om morgenen, hvilket giver et varmt, kontrastrigt lys uden den hårde middagsblænding.
• Morgensol om sommeren kommer fra nordøst, ikke øst. Ved sommersolhverv står solen op omkring azimut 45° på Danmarks breddegrad — jo længere mod nord, jo mere nordligt. Et vindue mod nordøst, der er mørkt hele vinteren, får derfor tidlig direkte sol i juni.

Hvad aftensol giver

• Sol på det tidspunkt, folk med arbejde uden for hjemmet er der. Det er den reelle grund til, at vestvendte terrasser er så eftertragtede.
• Lange lyse aftener om sommeren. Dagens længde ved sommersolhverv kan regnes af cos(timevinkel) = −tan(breddegrad) × tan(deklination). På 56° nordlig bredde giver tan(55,7°) = 1,465 og tan(23,4°) = 0,434 en dag på godt 17 timer. Sæt din egen breddegrad ind, så gælder regnestykket, hvor du end bor: længere mod nord bliver aftenen længere, længere mod syd kortere.
• Sol i haven efter aftensmaden — og solen går ned omkring nordvest ved sommersolhverv, ikke stik vest, så aftensolen strejfer nordsiden af haven med.
• Prisen: lav sol skinner dybt ind i rummet, tagudhæng hjælper ikke mod lav sol, og huset er allerede varmt. Vest er det verdenshjørne, der oftest kræver udvendig solafskærmning.

Vinteren afgør ofte valget

Om sommeren får både øst og vest rigeligt. Det er vinteren, der skiller.

Ved vintersolhverv varer dagen på 56° nordlig bredde knap syv timer — samme regnestykke med negativ deklination: cos(timevinkel) = −tan(55,7°) × tan(−23,4°) = 0,635 giver en timevinkel på 50,6° og dermed 2 × 50,6 ÷ 15 = 6,7 timers geometrisk dag. Dagen ligger symmetrisk om solens middag, som på normaltid falder omkring klokken 12. Solen står altså først op ved halv ni-tiden og er nede igen ved 15-16-tiden.

Det betyder to ting for valget:

• Morgensol findes stort set ikke om vinteren. Når solen står op ved halv ni-tiden — i sydøst, ikke i øst — er de fleste allerede på vej ud ad døren. Et østvendt køkken, der er dejligt fra april til september, er mørkt hele vinteren.
• Aftensol findes heller ikke om vinteren. Solen går ned midt på eftermiddagen, i sydvest. En vestvendt stue får noget lys sidst på formiddagen og til middag, men ingen aftensol overhovedet fra november til februar.

Konklusionen er ubehagelig, men ærlig: i vinterhalvåret er det ikke øst mod vest, der afgør lyset — det er, om der overhovedet er vinduer mod syd. På den nordlige halvkugle er syd det eneste verdenshjørne, der leverer direkte sol i december. Vælg derfor øst eller vest ud fra sommer- og forårsbrug, og sørg for, at mindst ét opholdsrum har glas mod syd.

Rum for rum: hvad der typisk fungerer

• Soveværelse: øst, hvis du gerne vil vågne til lys og sove køligt. Nord eller nordøst, hvis du vil sove længe — men husk, at et nordøstvindue får tidlig sol i juni.
• Køkken og morgenbord: øst eller sydøst. Bruges primært om morgenen, og bliver ikke ubehageligt varmt.
• Stue og hovedopholdsrum: syd hvis muligt, gerne med et vindue mod vest også. Syd giver flest timer og den eneste vintersol.
• Terrasse og udeophold: vest eller sydvest, hvis I spiser ude om aftenen. Syd, hvis I bruger den midt på dagen og i skuldersæsonerne — en sydterrasse er brugbar tidligere om foråret.
• Hjemmekontor med skærm: nord. Ingen direkte sol betyder ingen blænding og et lys, der er ens hele dagen.
• Bryggers, depot, bad: giv dem nordsiden, og brug de gode verdenshjørner til de rum, I opholder jer i.

Sådan afgør du det for en konkret bolig

1. Find husets nordretning som et gradtal — via nordpilen på plantegningen, via et kort med nord opad, eller med telefonens kompas op ad en ydervæg.
2. Notér for hvert opholdsrum, hvilken retning vinduerne vender, og hvor mange kvadratmeter glas der er i hver retning. Arealet betyder mere end antallet af vinduer.
3. Kig efter det, der skygger, i netop den retning. En skyggevinkel regnes som arctan(højde ÷ afstand). En 6 meter høj nabogavl 12 meter mod vest giver arctan(0,5) = 26,6°. Står solen lavere end det, når den er i den retning, kommer der ingen direkte sol ind. Midt om sommeren er solen stadig et par grader over den vinkel, når den står stik vest på Danmarks breddegrad, så en stribe aftensol slipper forbi — men i forårs- og efterårsmånederne står den lavere, og gavlen tager aftensolen helt.
4. Hold det op mod jeres døgnrytme. Hvornår er I hjemme, og hvilket rum sidder I i på det tidspunkt?

Har du boligens plantegning målfast og placeret rigtigt på kortet, kan hele øvelsen laves for alle rum på én gang i stedet for at gætte fra rum til rum. I HouseSense beregnes solindfaldet i 3D-modellen ud fra adressens position, husets nordretning og en dato og et klokkeslæt, du vælger — så du kan sætte klokken til 7 om morgenen og til 19 om aftenen på den samme dato og se, hvilket af de to lys der er værd at betale for i netop det hus.