Hvordan måler man en trappe op til flytning?
Mål seks ting: trappens smalleste frie bredde, den frie højde lodret op fra trinforkanten, reposens to mål, trappens hældning og hvad der stikker ud — det er den frie højde, ikke bredden, der stopper møblet.
Kort svar: Mål seks ting på trappen: (1) den frie bredde mellem væg og gelænder, målt hvor trappen er smallest, (2) den frie højde lodret op fra forkanten af et trin til det laveste, der er over trappen, (3) reposens to mål, (4) trappens hældning, (5) hvad der stikker ud i trappen (håndliste, lampe, rør) og (6) døråbningen i toppen og bunden. Den frie højde over trinforkanten er den, der oftest stopper møblet — ikke bredden.
1. Trappens frie bredde — mål hvor den er smallest
Den frie bredde er afstanden mellem det, der faktisk står i vejen, ikke mellem væggene. En håndliste stikker typisk 8-12 cm ud fra væggen eller balustraden, og på begge sider bliver det hurtigt 20 cm.
Gå trappen igennem og mål bredden på tre steder: nederst, midtvejs og øverst. På en trappe med kvartsving eller halvsving er det smalleste sted næsten altid i selve svinget, hvor gelænderet krummer indad. Noter det mindste tal — det er trappens bredde.
Mål også bredden i trinhøjde og i brysthøjde hver for sig. Nogle trapper har en fodliste eller en vange, der gør dem smallere forneden, andre har et gelænder, der gør dem smallere foroven. Et møbel, der bæres skråt, rammer begge dele.
2. Den frie højde — lodret op fra trinforkanten
Dette er det mål, folk springer over, og det er det, der stopper flest møbler. Den frie højde over en trappe måles lodret op fra forkanten af et trin (trinnæsen) til det laveste punkt over trappen: undersiden af etagedækket, en bjælke, en lampe, undersiden af trappen ovenover eller kanten af hullet i loftet.
Gør det ved hvert trin i det område, hvor trappen går gennem etagedækket — den frie højde falder gradvist, jo længere op ad trappen du kommer, indtil du er igennem hullet. Det laveste tal er trappens frie højde. I ældre huse ligger det ofte omkring 190-210 cm; i nybyggeri typisk 210 cm eller mere.
3. Reposen er trappens rigtige hjørne
Har trappen en repos — en vandret hviledel med en drejning — er det der, møblet strander, ikke i selve løbet. En repos er i praksis et hjørne mellem to gange, og de samme regler gælder:
- Mål reposens to mål: bredden i den retning, du kommer fra, og bredden i den retning, du skal ud i.
- En stiv genstand med dybden 90 cm kan i et hjørne på 90 × 90 cm højst være 75 cm lang — altså kortere, end den er dyb. Det betyder, at den slet ikke kan komme rundt.
- På en repos på 100 × 100 cm kan en 90 cm dyb genstand højst være 103 cm lang.
- På en repos på 120 × 120 cm er grænsen 159 cm for en 90 cm dyb genstand.
Men på en repos kan du vippe. Er der fri højde nok over reposen, kan møblet stilles på højkant og drejes om sin egen akse — og så er reposens mål næsten ligegyldige. Derfor hænger punkt 2 og 3 sammen: mål den frie højde over reposen, og sammenlign den med møblets længste mål plus 10-15 cm.
4. Hældningen — og hvorfor den æder af den frie højde
Et møbel, der bæres op ad en trappe, holdes skråt på langs af trappen. Er loftet over trappen skråt og følger trappeløbet, er den plads, møblet har vinkelret på trappen, mindre end den lodrette frie højde.
Find trappens hældning ved at måle ét trin: stigningen (lodret fra et trins overkant til det næstes) og grunden (vandret fra en trinforkant til den næste). Hældningen er den vinkel, hvis tangens er stigning divideret med grund:
- 17 cm stigning / 28 cm grund = 31° — en flad, behagelig trappe.
- 18 cm stigning / 25 cm grund = 36° — en almindelig hovedtrappe.
- 20 cm stigning / 22 cm grund = 42° — en gammel eller stejl loftstrappe.
Regnestykket: den frie plads vinkelret på trappen er cirka den lodrette frie højde gange cosinus til hældningen. Med 200 cm lodret fri højde giver det:
- 31° hældning: 171 cm vinkelret.
- 36° hældning: 162 cm vinkelret.
- 40° hældning: 153 cm vinkelret.
- 45° hældning: 141 cm vinkelret.
Til en sofa på 90 cm dybde er selv 141 cm rigeligt. Til et møbel, der skal vippes på højkant på trappen, er det slet ikke nok — dér skal du bruge hele møblets længde som fri højde, og det har almindelige trapperum ikke.
5. Alt, der stikker ud
Gå trappen igennem og noter alt, der rager ind i trapperummet, med højde over trinnet og hvor meget det stikker ud:
- Håndliste og gelænderknop — 8-12 cm, og knoppen i bunden er tit den værste.
- Loftslampe over trappen — kan ofte skrues ned på fem minutter og give 20-30 cm.
- Rør, målerskab, elskab, brandslange i en opgang.
- Døre, der slår ud i trappen eller ud på reposen — kan de tages af hængslerne?
- Vinduesplader og karnapper i en trappeopgang.
Noter for hver ting, om den kan afmonteres. En håndliste, der skrues af, giver typisk 10 cm i hele trappens længde, og det er ofte forskellen på ja og nej.
6. Døråbningen i toppen og bunden
Trappen ender et sted. Mål dørens frie lysning — afstanden mellem karmens inderkanter, indenfor stoplisten, ikke murhullet — både i bunden og toppen af trappen. Mål også afstanden fra det øverste trin til døren: er der under 90 cm, kan møblet ikke rettes op, før det skal ind ad døren, og så skal det kunne komme ind skråt.
Noter, om dørbladet kan løftes af hængslerne. Det giver typisk 4 cm, og på en trappe med få centimeters margin er det afgørende.
Tjeklisten, du kan tage med op ad trappen
- Frie bredde, målt tre steder — noter det mindste tal.
- Fri højde lodret op fra trinforkanten, målt hvert trin gennem etagedækket — noter det mindste tal.
- Reposens to mål, og den frie højde over reposen.
- Stigning og grund på ét trin — hældningen.
- Alt, der stikker ud, med højde og udhæng, og om det kan afmonteres.
- Dørens frie lysning i top og bund, med og uden dørblad.
- Møblets tre mål — og målene uden ben, hynder og løse dele.
Send listen til flyttefirmaet, før de kommer. Et flyttefirma kan sige nej på stedet, hvis trappen ikke er oplyst, og de fleste tager ekstra betaling for løft gennem vindue eller altan, som skal aftales i forvejen.
Trappen på en målfast tegning
Trappens frie bredde, reposens mål og loftshøjden er indvendige mål, og de står ikke i de officielle boligregistre — et register opgør typisk boligens areal målt til ydersiden af ydervæggene. Scanner du trapperummet med iPhonens LiDAR i HouseSense, får du de indvendige mål og en målfast plan af etagerne, så reposens bredde og trapperummets mål kan aflæses på tegningen i stedet for at skulle stå og holde tommestokken selv.
Men trapper er den geometri, hvor du skal være mest kritisk over for enhver tegning, uanset hvor den kommer fra: den frie højde over et trin afhænger af en trinnæse og en dækkant få centimeter fra hinanden, og en plan set ovenfra viser det ikke. Har du under 10 cm margin, så mål trappen med tommestok. Tegningen må pyntes; tallene må ikke.