Alle artikler · 5 min. læsning

Hvordan måler man loftshøjden under en skråvæg eller en bjælke?

Under en skråvæg er der ikke én loftshøjde, men en højde der ændrer sig for hver centimeter ind mod kippen. Mål tre tal — knævæg, kip og bredde — så kan du regne højden ud alle steder.

Skråvæggen: tre mål, og resten kan regnes

Et loftværelse eller en udnyttet tagetage har en loftshøjde, der stiger jævnt fra knævæggen ind mod midten. Fordi hældningen er konstant, behøver du ikke måle i hundrede punkter. Du skal bruge tre tal:

1. Knævægshøjden — fra færdigt gulv til det punkt, hvor den lodrette væg går over i skråvæggen. Mål lodret.
2. Højden under kippen eller under det flade stykke loft i midten. Mål lodret samme sted, som du måler afstanden fra.
3. Den vandrette afstand fra knævæggen ind til kippen — målt langs gulvet, ikke langs skråningen.

Et eksempel: knævæggen er 1,20 m høj, der er 2,55 m under kippen, og der er 2,10 m vandret fra knævæg til kip. Hældningen er så (2,55 − 1,20) ÷ 2,10 = 0,64 — altså 64 cm ekstra højde for hver meter, du går ind mod midten.

Med det tal kan du besvare ethvert spørgsmål om det rum uden at gå derop igen:

• Højden 50 cm inde: 1,20 + (0,50 × 0,64) = 1,52 m
• Højden 1,00 m inde: 1,20 + (1,00 × 0,64) = 1,84 m
• Højden 1,50 m inde: 1,20 + (1,50 × 0,64) = 2,16 m

Og omvendt — hvor langt inde når du en bestemt højde? Træk knævægshøjden fra og del med hældningen. Vil du vide, hvor der er 1,90 m (nok til at stå oprejst): (1,90 − 1,20) ÷ 0,64 = 1,09 m inde fra knævæggen. Vil du vide, hvor der er 1,50 m: (1,50 − 1,20) ÷ 0,64 = 0,47 m inde.

De linjer, du skal tegne op på gulvet

Når hældningen er kendt, betaler det sig at markere et par linjer på gulvet med malertape. De styrer, hvad rummet kan bruges til:

• 1,50 m-linjen. Det er den højde, arealopgørelser i tagetager traditionelt tager udgangspunkt i, og den er værd at kende, uanset hvad du bruger rummet til: udenfor linjen er gulvet i praksis opbevaring. Skal arealet opgøres officielt, er selve reglen — hvor linjen går, og hvad der lægges til udenfor den — et spørgsmål til myndighederne, ikke til målebåndet.
• 1,90-2,00 m-linjen. Praktisk grænse for, hvor voksne kan gå oprejst uden at dukke sig. Alt indenfor denne linje er "rigtigt" gulvareal at møblere efter.
• Sengens linje. En seng kan sagtens stå ude ved knævæggen, men du skal kunne sætte dig op i den. Regn med, at der skal være omkring 90-100 cm fri højde over madrassen ved sengens hovedgærde.
• Skabets linje. Et fritstående skab kræver sin fulde højde plus lidt til at vippe det op. Et indbygget skab i skunken kan derimod udnytte alt fra cirka 60 cm og opefter.

Under en bjælke: den frie højde er den, der tæller

En synlig bjælke skaber sin egen, lavere loftshøjde lige dér, hvor den sidder. Når du måler under en bjælke, måler du fra færdigt gulv til bjælkens underside — ikke til loftet mellem bjælkerne.

Begge tal skal noteres, for de bruges til hver sin ting:

• Højden til bjælkens underside bruges til alt, der skal passere eller stå under bjælken: døre, skabe, en dørkarm, en køkkenemhætte, hovedhøjde ved en trappe.
• Højden til loftet mellem bjælkerne bruges til rumfang, maling og til, hvor højt et loftmonteret element kan sidde.

Notér også bjælkens bredde og afstanden mellem bjælkerne (centerafstanden). En bjælke på 15 cm bred med 90 cm mellem hver giver et helt andet indtryk end en bjælke på 25 cm med 60 cm imellem — og de to tal afgør, om der er plads til at hænge noget op mellem dem.

Et regnestykke, der ofte overrasker: et rum med 2,50 m til loftet og bjælker, der er 20 cm høje, har kun 2,30 m fri højde. En standard indvendig dør på 2,04 m med karm kan sagtens passere — men et køkkenskab bygget til 2,50 m kan ikke, og en skydedørsskinne skal enten sidde under bjælken eller mellem to bjælker.

Rørkasser, nedsænkede lofter og andre lokale lavpunkter

Alt, hvad der er bygget ned fra loftet, laver et lokalt lavpunkt, og hvert af dem skal måles for sig:

• Rørkasser langs en væg eller i et hjørne. Mål højden til kassens underside og hvor langt den stikker ud fra væggen — det andet tal afgør, om et skab kan stå i flugt med væggen.
• Nedsænket loft over et køkkenbord — ofte lavet for at rumme ventilation eller spots. Mål den frie højde over bordpladen, ikke bare over gulvet.
• Loftet under en trappe, der går op fra et rum. Her ændrer højden sig hele vejen, ligesom under en skråvæg — mål ved trappens laveste og højeste punkt over gulvet.
• Ventilationskanaler i en kælder. I kældre er det næsten altid installationerne og ikke loftet, der bestemmer den brugbare højde.

Skriv altid ned, hvor hvert mål er taget. Et notat med "2,30 m under bjælke, 2,50 m mellem bjælker, 2,12 m under rørkasse langs nordvæg" er brugbart for en snedker. Et notat med "ca. 2,3-2,5 m" er det ikke.

Sådan hjælper HouseSense med skrå lofter

Skrå lofter er den type geometri, der er sværest at holde styr på i hovedet, fordi højden ændrer sig fra sted til sted. HouseSense bygger det skrå loft ud fra gavlenes form i stedet for at antage et fladt loft, så både 3D-modellen og opmålingen regner med skråningen — det slår igennem, når for eksempel loftets malerflade skal opgøres, fordi den skrå flade er større end gulvet under den.

Vil du se en enkelt væg med sine mål og åbninger i fuld højde, folder appen væggen op som opstalt — væggen set forfra — ved et langt tryk på den i plantegningen. Og går du ind i boligen i "Gå indenfor", står du i den faktiske øjenhøjde og kan se, hvor skråvæggen begynder at genere.

Men de tre tal — knævæg, kip og vandret afstand — skal du selv måle med målebånd, hvis der skal bestilles noget på mål. En model kan vise dig formen; snedkeren skal bruge dine egne mål og din laveste måling. Tegningen må pyntes; tallene må ikke.