Alle artikler · 6 min. læsning

Hvorfor kører 3D-modellen af huset langsomt på telefonen?

En 3D-model af en hel bolig kan indeholde titusindvis af trekanter, skygger der genberegnes hvert billede og lys, der rammer hver overflade i realtid. Det er tungt arbejde for en telefon, og der er konkrete ting, der gør det tungere eller lettere.

Hvad gør en 3D-model tung at vise?

• Antal trekanter (polygoner). Alt i en 3D-model er bygget af flader, og hver flade er som regel delt i trekanter. Jo flere og jo mere detaljerede møbler og bygningsdele, jo flere trekanter skal telefonens grafikchip regne på, hver eneste gang billedet tegnes — typisk 60 gange i sekundet.
• Skygger i realtid. At beregne, hvor solen kaster skygge og hvordan den flytter sig, når man drejer kameraet, er markant tungere end at tegne en flade med en fast farve. Skygger kræver, at hele scenen "tegnes" en ekstra gang fra solens synsvinkel for at finde ud af, hvad der ligger i skygge.
• Lys og materialer. Overflader, der reflekterer lys realistisk — glans på et gulv, gennemsigtighed i et vindue — koster mere end en flad farve.
• Antal objekter, ikke kun størrelse. Et rum med tyve møbler er tungere end et tomt rum af samme størrelse, fordi hvert møbel er sin egen geometri, telefonen skal holde styr på.

Kan man se huset uden loft?

De fleste 3D-viewere til boliger tilbyder en slags "dukkehus-visning", hvor lofterne skjules, så man kan se ned i rummene ovenfra, som om taget var taget af. Det er både en praktisk funktion — man får et hurtigt overblik over hele planløsningen — og en, der letter belastningen på telefonen en smule, fordi loftfladerne ikke skal tegnes og lyssættes, mens man kigger ovenfra.

Hvad koster skygger egentlig på batteriet?

Realtids-skygger er blandt de dyreste effekter i 3D-grafik, fordi de kræver et helt ekstra "kamera" fra solens position for hvert billede. På en telefon mærkes det som varme i huset og hurtigere batteriforbrug, især ved længere tids brug. Det er derfor almindeligt, at 3D-apps lader dig slå skygger fra, når du bare vil se planløsningen, og slå dem til, når du vil vurdere lysforhold eller vise huset frem.

Hvorfor er lag-styring bedre end en fast kvalitetsindstilling?

Mange programmer løser det tunge problem med én samlet kvalitets-knap: høj, mellem, lav. Problemet er, at den slags knapper slår alting fra eller til på én gang, selvom det sjældent er alting, der er tungt. Et program, der i stedet lader dig slå møbler, lofter, skygger og rum-lys fra hver for sig, giver dig mulighed for at finde præcis den kombination, der kører flydende på din telefon, uden at du skal give afkald på mere end nødvendigt.

Hvad kan man selv gøre, hvis en 3D-model hakker?

1. Slå skygger fra først. De koster typisk mest og betyder mindst for at forstå planløsningen.
2. Skjul møbler, hvis du kun kigger på bygningen. Møbler tilføjer geometri uden at ændre huset selv.
3. Se én etage ad gangen i stedet for hele huset samlet, hvis boligen har flere plan.
4. Luk andre apps på telefonen. 3D-rendering deler grafikchippen med resten af systemet, og en telefon med lidt ledig hukommelse presses hårdere.
5. Genstart appen, hvis den har kørt længe. Langvarig brug kan ophobe hukommelse, som ikke frigives, før appen lukkes helt.

Hvad kan man ikke gøre noget ved?

Ældre telefoner har simpelthen svagere grafikchips, og der er en grænse for, hvor meget lag-styring kan kompensere for det. En bolig med mange rum og mange møbler vil altid være tungere end et enkelt værelse, uanset hvilke indstillinger man skruer på. Og et program, der bygger 3D-modellen op af en rigtig plantegning med rigtige mål, er i udgangspunktet lettere end en fototro scanning med millioner af farvede punkter — men aldrig helt gratis.

Er en tegnet 3D-model altid lettere end en scannet punktsky?

Som hovedregel ja. En 3D-model, der er bygget op af en plantegning med rigtige mål, består af relativt få, rene flader — vægge er flade rektangler, gulve er polygoner, og en dør er et hul skåret ud af en væg. En rå scanning derimod gemmer overfladen, som kameraet så den, med utallige små uregelmæssigheder, farvevariationer og støj, der skal tegnes hver for sig. Det er en af grundene til, at apps, der bygger deres 3D-model op af målte bygningsdele frem for direkte af scanningens rådata, generelt kører lettere på samme telefon — prisen er, at modellen ser mere forenklet og ren ud, ikke fototro.

Bliver en 3D-model tungere, jo flere etager huset har?

Ja, men mindre end man skulle tro, hvis appen kun tegner den etage, man ser på. Et velbygget program viser typisk kun den aktive etage i fuld detalje og skjuler resten, mens man er inde i gåtursvisningen — det er kun, når hele huset skal vises samlet udefra, at alle etager belaster grafikchippen på én gang. Det er derfor, lag-styring, der lader dig slå etager fra én ad gangen, hjælper mest på store, flerplans-boliger: du kan isolere præcis den etage, du arbejder med, i stedet for at telefonen skal holde styr på hele huset samtidig.

Hvorfor mærkes det som varme og ikke kun som lavere billedhastighed?

En telefons grafikchip og hovedprocessor arbejder hårdere, jo mere de skal regne pr. sekund, og det arbejde omsættes til varme, akkurat som når man spiller et krævende spil i lang tid. Ved kortvarig brug mærker man det sjældent, men holder man en tung 3D-model åben i flere minutter — for eksempel mens man viser huset frem til nogen — kan telefonen blive mærkbart varm, og nogle telefoner sænker automatisk ydelsen for at beskytte sig selv mod overophedning, hvilket opleves som at modellen pludselig begynder at hakke, selvom man ikke har ændret noget.

Hvad HouseSense gør

HouseSense har et eget lag-panel, hvor lofter, møbler, rum-lys og skygger kan slås fra hver for sig, og hver etage kan vises for sig selv. Panelet viser, hvad hver post koster at have tændt, og det lukker sig ikke igen ved hvert klik, så man kan måle flere kombinationer i træk uden at skulle åbne menuen på ny hver gang.