Hvorfor føles boligen mørk om vinteren, når vinduerne er de samme?
Vinduerne er de samme, men dagslyset er det ikke: dagen er under syv timer, solen står omkring 11 grader højt, og en overskyet vinterhimmel leverer en brøkdel af sommerens lysstyrke.
Kort svar: Boligen føles mørkere om vinteren af fire grunde, der lægger sig oven i hinanden: dagen varer under 7 timer mod over 17 om sommeren, solen står kun cirka 11° over horisonten i stedet for 57°, sollyset skal gennem langt mere atmosfære ved lav solhøjde, og en overskyet himmel giver en brøkdel af den lysstyrke, en klar sommerhimmel giver. Vinduerne er de samme — det, der leverer lyset, er ikke.
1. Dagen er under halvt så lang
Dagens længde kan regnes af cos(timevinkel) = −tan(breddegrad) × tan(deklination), hvorefter dagen varer 2 × timevinkel ÷ 15 timer.
For København på 55,7° nord ved vintersolhverv: tan(55,7°) = 1,465, tan(−23,4°) = −0,434, produktet med fortegn giver 0,634, altså en timevinkel på 50,7° og en dag på 6,7 timer. Det samme regnestykke ved sommersolhverv giver 17,3 timer.
Vinterdagen er altså under 40 % af sommerdagen. Og den ligger symmetrisk om solens middag, altså det tidspunkt på dagen, hvor solen står højest. Ligger solens middag omkring klokken 12, står solen først op ved 8-tiden og er nede igen omkring klokken 15-16. For de fleste betyder det, at man forlader boligen i mørke og kommer hjem i mørke, og at det eneste dagslys, boligen får, falder mens ingen er hjemme.
2. Solen står fem gange lavere
Solens højde midt på dagen findes af 90° − breddegrad + deklination. For 55,7° nord: 90 − 55,7 + 23,4 = 57,7° ved sommersolhverv, og 90 − 55,7 − 23,4 = 10,9° ved vintersolhverv.
Konsekvensen indendørs er dobbelt. På den ene side kommer den lave vintersol dybt ind i rummet og rammer en lodret sydrude næsten vinkelret. Hver time med klar himmel giver derfor mere lys gennem sydruden om vinteren end om sommeren, hvor solen rammer det lodrette glas på skrå. Vinterdagen er bare kort, og himlen er sjældnere klar, så over en hel måned bliver det alligevel til mindre. På den anden side bliver den lave sol stoppet af alting: skygger er højde ÷ tan(11°) = højde × 5,15, så et 8 meter højt nabohus kaster en 41 meter lang skygge, og en 1,8 meter høj hæk skygger 9 meter ind i haven.
Om sommeren, hvor solen står 57° højt, kaster den samme hæk kun en 1,2 meter lang skygge. Det er derfor, en grund kan føles åben i juli og lukket i november, uden at noget er blevet bygget.
3. Lyset skal gennem mere atmosfære
Når solen står lavt, går strålerne på skrå gennem atmosfæren og tilbagelægger en langt længere vej end ved høj sol. Det spreder og dæmper lyset, og det er samme mekanisme, som gør solen rød ved solnedgang.
Vinterens sol er derfor både lavere og svagere pr. stråle. Det gør lyset varmere i farven og blødere i kanten — smukt, men markant mindre kraftigt end den samme sol højt på himlen.
4. Himlen er ofte grå — og en grå himmel er meget svagere
Størstedelen af dagslyset i en bolig på vores breddegrader kommer ikke fra solskiven, men fra himlen. Og der er stor forskel på, hvad himlen leverer. I størrelsesordener: udendørs belysningsstyrke på en klar sommerdag ligger i titusindvis af lux og kan nå omkring 100.000 lux i direkte sol, mens en tungt overskyet vinterdag kan ligge nede omkring nogle få tusinde lux. Indendørs, et par meter fra vinduet, er der kun en lille procentdel af udendørsniveauet tilbage.
Til sammenligning giver almindelig kunstig rumbelysning typisk i størrelsesordenen 100-300 lux. Det forklarer paradokset: en overskyet vinterdag kan udendørs stadig være mange gange lysere end stuelampen, men inde i rummet er der så lidt tilbage, at man tænder lyset klokken 14 — og at rummet føles gråt, selv når man ikke gør.
Hvad man kan gøre ved det
- Frigør sydvinduerne. Syd er det eneste verdenshjørne, der leverer direkte sol i december. Flyt det, der står foran: en carport, en høj hæk, en overdækket terrasse, et halvtag. En hæk beskåret fra 1,8 til 1,2 meter forkorter vinterskyggen fra 9 til 6 meter.
- Få gardinerne helt fri af glasset. Gardinstang bredere end vinduet, og rullegardinet helt op. Et gardin, der dækker en fjerdedel af ruden hele dagen, koster en fjerdedel af vinterens dagslys.
- Lyse flader både ude og inde. Når direkte sol er sjælden, betyder det reflekterede lys mere. Et hvidt loft, lyse vægge og en lys flade uden for vinduet trækker mærkbart mere dagslys ind i rummet end mørke overflader.
- Hæv vinduets overkant, hvis der bygges om. Dagslys rækker groft sagt 2 til 2,5 gange højden fra gulv til vinduets overkant ind i rummet. Et overvindue eller en højere karm når dybere end et bredere vindue.
- Flyt de rum, du bruger i dagtimerne. Har boligen sol på førstesalen og skygge i stueetagen om vinteren, kan hjemmekontoret med fordel ligge oppe fra november til februar.
- Vær tilfreds med gråt lys, hvor det passer. Et nordvendt rum har intet direkte sollys, men et helt stabilt lys uden blænding. Til skærmarbejde er det ofte husets bedste rum — også i december.
Sådan finder du ud af, hvor lyset forsvinder hen
Test det, i stedet for at gætte. Stil dig ved hvert vindue ved middagstid i vinterhalvåret og kig mod syd. Er der fri himmel? Eller er der et tag, et træ, en gavl, et hegn?
Skyggevinklen findes som arctan(højde ÷ afstand) — for eksempel arctan(6 ÷ 15) = 21,8° for en 6 meter høj nabogavl 15 meter væk. Er tallet større end vintersolens knap 11 grader, får du ingen direkte sol ind ad det vindue i december, uanset hvor stort det er.
Har du boligens plantegning målfast og placeret rigtigt på kortet, kan hele boligen tjekkes på én gang. I HouseSense beregnes solindfaldet i 3D-modellen ud fra adressens position, husets nordretning og en dato og et klokkeslæt, du selv vælger — så du kan se boligens december midt i august og finde ud af, hvilke rum der klarer vinteren, før du flytter ind.