Hvor meget spartelmasse skal jeg bruge?
Spartelmasse regnes i kilo pr. kvadratmeter pr. millimeter lagtykkelse — ikke i kvadratmeter pr. spand. Her er tallene og et rum regnet igennem.
Kort svar: spartelmasse måles i kilo pr. m² pr. millimeter lagtykkelse, ikke i kvadratmeter pr. spand. Almindelig spartelmasse ligger typisk på 1,0-1,6 kg pr. m² pr. mm, letvægtsspartel på 0,4-0,8 kg. Skal du bredspartle et rum med 34 m² væg i et tyndt lag på ca. 1 mm, svarer det til 35-55 kg almindelig spartelmasse eller 15-27 kg letvægt. Skal du bare lukke skruehuller og revner, rækker 0,5-1 kg pr. rum. Sækkens eller spandens eget forbrugstal går altid forud.
Derfor står der ikke "m² pr. spand" på sækken
Maling har en dækkeevne i kvadratmeter pr. liter, fordi laget altid er nogenlunde lige tykt. Spartelmasse har ikke, fordi du bestemmer tykkelsen — og forbruget følger tykkelsen direkte. Et lag på 2 mm bruger dobbelt så meget som et lag på 1 mm over den samme flade.
Derfor oplyser producenterne forbruget som kilo pr. m² pr. mm. Vil du have et kvadratmetertal, skal du selv gange med den lagtykkelse, du reelt lægger på. Størrelsesordener for de typer, der almindeligvis sælges:
- Almindelig, færdigblandet spartelmasse: ca. 1,0-1,6 kg pr. m² pr. mm.
- Letvægtsspartel: ca. 0,4-0,8 kg pr. m² pr. mm. Vejer mindre, fylder det samme — en 10-liters spand letvægt rækker cirka dobbelt så langt som 10 liter almindelig.
- Pulverspartel (blandes med vand): ca. 0,9-1,4 kg tørt pulver pr. m² pr. mm. Billigst pr. kilo og sælges typisk i 5, 10 og 25 kg sække.
Tallene svinger mere mellem produkter end noget andet materiale i et malerjob. Læs sækken, før du regner.
Tre opgaver, tre helt forskellige mængder
1. Pletspartling: skruehuller, dyvler og små revner
Den almindeligste opgave. Her er der ingen flade at regne på — der er et antal huller. En håndfuld skruehuller, et par rawlplugs og en revne eller to bruger tilsammen 0,2-0,5 kg. Regn med 0,5-1 kg pr. rum, og køb den mindste spand, der findes.
Vigtigt: spartelmasse svinder, når den tørrer. Et dybt hul fyldt i én omgang bliver til en lille grube, når vandet er væk. Fyld i to omgange på alt dybere end ca. 3 mm — det bruger ikke mere masse, men det tager en dag længere.
2. Bredspartling af en enkelt væg eller et felt
Skal en ujævn væg have en jævn overflade, spartles hele fladen i et tyndt lag. En øvet hånd lægger 0,5-1 mm på; en uøvet lægger tykkere og sliber mere af igen.
Eksempel: én væg på 4,20 × 2,50 m = 10,5 m², bredspartlet i 1 mm med letvægtsspartel: 10,5 × 0,6 kg = ca. 6 kg. Med almindelig spartelmasse: 10,5 × 1,3 = ca. 14 kg. Læg 10-15 % til — der bliver altid noget tilbage på brættet og i spanden.
3. Fuldspartling af et helt rum
Hele rummets nettovægflade — vægarealet minus døre og vinduer. For et rum på 4,20 × 3,60 m med 2,50 m til loftet er det 34 m².
Ved 1 mm: 34 × 1,3 = 44 kg almindelig spartelmasse, eller 34 × 0,6 = 20 kg letvægt. Skal loftet med, lægger du gulvarealet oveni — her 15,1 m², altså cirka 20 kg mere i almindelig masse.
Og de fleste fuldspartlinger tager to omgange: første lag lukker det grove, andet lag jævner ud efter slibning. Regn derfor med op mod det dobbelte, hvis væggen er i dårlig stand. 34 m² i to omgange med almindelig masse ender omkring 70-90 kg — altså tre til fire 25 kg-sække pulverspartel.
Er fuldspartling overhovedet den rigtige vej?
På en gammel, revnet væg er der to veje til en jævn overflade: fuldspartle, eller sætte filt op. Fuldspartling giver den glatteste flade, men den koster mange timer i slibning, og resultatet afhænger helt af håndelaget. Filt skjuler revner og giver en ensartet, let struktureret flade på en brøkdel af tiden — og den holder revnerne sammen, hvis huset stadig arbejder.
Materialet er sjældent det, der afgør valget: pulverspartel, som du selv blander med vand, er den billigste form pr. kilo, og selv en fuldspartling af et helt rum er en beskeden materialeudgift. Det er arbejdstimerne, slibningen og støvet, der koster — og dem skal du regne med, uanset om du selv gør det eller betaler for det.
Hvad der ellers går til, når der spartles
- Slibepapir og net: regn med korn 120-180 til mellemslibning og 180-240 til finslibning. En fuldspartling af et rum bruger typisk 5-10 ark eller net — de sætter sig til med støv og skal skiftes ofte.
- Grunder efter slibning: nyspartlede felter suger anderledes end resten af væggen. Uden grunder bliver de synlige som skjolder gennem to lag maling. Grunder rækker typisk 8-12 m² pr. liter.
- Ekstra maling: en nyspartlet væg drikker første lag. Læg 10-30 % til malingsforbruget, eller grund den — grunder er som regel den billigste af de to pr. liter.
- Afdækning: spartelstøv er fint og går overalt. Regn med afdækningsplast til gulv og møbler i hele rummet, ikke kun under væggen.
Bærende vægge og revner, der betyder noget
En revne, der kommer igen efter spartling — især en diagonal revne fra et hjørne ved en dør eller et vindue — er ikke et malerproblem. Den fortæller, at noget bevæger sig. Spartelmasse skjuler den i et par måneder og siger intet om årsagen.
Og en helt anden ting, der ofte blandes sammen med den slags: ingen app og ingen artikel kan afgøre, om en væg er bærende. Skal en væg åbnes, flyttes eller fjernes, kræver det en byggesagkyndig eller en ingeniør. HouseSense tegner væggen og måler den; den udtaler sig aldrig om, hvad den bærer.
Fladen, det hele hænger på
Alle tallene ovenfor bygger på ét: hvor mange kvadratmeter der skal spartles. HouseSense regner vægarealet pr. rum ud af boligens egen geometri — scannet med iPhonens LiDAR eller tegnet på millimeterpapir i appen — med døre og vinduer trukket fra. Derfra er resten dit eget regnestykke: m² × mm lagtykkelse × kg pr. m² pr. mm × antal omgange.