Alle artikler · 7 min. læsning

Hvor meget sol får boligen — og hvordan tjekker jeg det, før jeg køber?

Solens position kan regnes præcist ud af adresse, dato og klokkeslæt — det, du selv skal måle, er husets nordretning, vinduernes placering og hvor højt naboer og træer står.

Det, der kan regnes, og det, der skal måles

Når man vil vide, hvor meget sol en bolig får, blander to helt forskellige spørgsmål sig sammen. Det ene er ren astronomi: hvor på himlen står solen den 14. november klokken 14 på netop den adresse? Det er et lukket regnestykke — breddegrad, længdegrad, dato og klokkeslæt ind, azimut og solhøjde ud. Der er ingen skøn og ingen usikkerhed i det.

Det andet spørgsmål er lokalt og kan ikke slås op nogen steder: hvilken vej vender huset, hvor sidder vinduerne, og hvad står der udenfor? To identiske huse på samme vej kan få vidt forskelligt lys, fordi det ene er drejet 40 grader, og fordi naboens tag rejser sig lige syd for det andet. Den del skal du selv aflæse, når du står der.

Derfor er den nyttige arbejdsdeling: lad astronomien være astronomi, og brug din tid på nordretningen, vinduerne og horisonten. Det er dem, der afgør, om stuen får eftermiddagssol i marts, eller om den ligger i skygge fra klokken elleve.

Regnestykket for solens højde midt på dagen

Solens højde over horisonten, når den står højest på dagen (solens middag, som ikke er klokken 12 på uret), findes sådan:

solhøjde = 90° − breddegrad + deklination

Deklinationen er solens hældning i forhold til ækvator på den givne dato. Den svinger mellem +23,4° ved sommersolhverv (omkring 21. juni), 0° ved jævndøgn (omkring 20. marts og 22. september) og −23,4° ved vintersolhverv (omkring 21. december).

Et eksempel med en bolig på 55,7° nordlig bredde — det svarer til det sydlige Skandinavien og det nordlige Tyskland:

• Jævndøgn: 90 − 55,7 + 0 = 34,3°
• Sommersolhverv: 90 − 55,7 + 23,4 = 57,7°
• Vintersolhverv: 90 − 55,7 − 23,4 = 10,9°

Flytter du dig to grader mod nord, trækker du to grader fra alle tre tal; to grader mod syd lægger du to til. Din egen breddegrad kan aflæses på ethvert kort — det er det eneste tal, du skal skifte ud for at få regnestykket til at gælde din adresse.

Det vigtige at tage med sig er ikke tallene, men forholdet mellem dem: vintersolen står omkring en femtedel så højt som sommersolen. En sol på knap 11 grader kommer ind gennem ruden næsten vandret, kaster meterlange skygger, og bliver stoppet af næsten hvad som helst — en carport, en hæk, et naboskur.

Hvor solen står op og går ned — ikke i øst og vest

En udbredt misforståelse er, at solen står op i øst og går ned i vest. Det passer kun to dage om året, ved jævndøgn. Resten af tiden flytter opgangs- og nedgangspunktet sig langs horisonten, og jo længere fra ækvator du bor, jo mere flytter det sig.

Retningen ved solopgang findes af cos(azimut) = sin(deklination) / cos(breddegrad), hvor azimut måles fra nord og med uret.

For 55,7° nord ved sommersolhverv: sin(23,4°) = 0,398, cos(55,7°) = 0,563, og 0,398 / 0,563 = 0,706. Det giver en azimut på cirka 45° — altså nordøst. Solen går tilsvarende ned omkring 315°, i nordvest. Ved vintersolhverv vender fortegnet, og solen står op omkring 135° (sydøst) og går ned omkring 225° (sydvest).

Konsekvensen er håndgribelig: et nordøstvendt soveværelse, der ligger bælgmørkt fra oktober til marts, får direkte morgensol i juni. Og en vestvendt terrasse, der bader i aftensol i juli, får ingenting i december, fordi solen da går ned langt nede i sydvest — bag naboens hus.

Sådan finder du nordretningen på en bolig

Nordretningen er det tal, hele solstudiet hænger på, og det er også det, folk oftest tager fejl af. Fire måder at få fat i den:

1. Nordpilen på plantegningen. Salgsopstillingens plantegning har som regel en nordpil. Vær opmærksom på, at pilen sjældent peger lige op — hvis tegningen er drejet for at passe på siden, er det pilen og ikke papirkanten, der gælder.
2. Kortet ovenfra. Find grunden på et luftfoto eller et kort, hvor nord er opad. Aflæs vinklen mellem husets længderetning og nord-syd-linjen. Det er den vinkel, alle solberegninger skal bruge.
3. Kompasset i telefonen. Stil dig med ryggen mod en ydervæg og aflæs, hvilken vej facaden vender. Hold telefonen væk fra bilnøgler, radiatorer og armeret beton — magnetiske ting trækker i nålen.
4. Solen selv. Solen står i syd på solens middag. Er sommertiden slået til, er det omkring klokken 13 på uret, ellers omkring klokken 12 — begge dele forskudt af, hvor langt øst eller vest i din tidszone du bor. Se hvilken vej skyggerne peger på det tidspunkt: de peger mod nord.

I HouseSense sættes nordretningen ved at placere boligen på kortet, og derefter regner appen solens bane for netop den adresse og den dato. Solindfaldet i 3D-modellen er dermed ægte beregnet lys, ikke en dekorativ lampe.

Det, der skygger: mål vinklen, ikke afstanden

Det eneste, du behøver måle udenfor, er en vinkel: hvor højt over horisonten rager det, der står syd for boligen? Er den vinkel større end solens højde på den dato, du bekymrer dig om, står du i skygge.

Regnestykket er skyggevinkel = arctan(højde ÷ afstand). Et eksempel: naboens hus er 8 meter til tagryg og står 15 meter syd for stuevinduet. 8 ÷ 15 = 0,53, og arctan(0,53) = 28°.

En skyggevinkel på 28° skal holdes op mod solens højde på de datoer, der betyder noget. Ved jævndøgn står solen 34° højt på 55,7° nord — altså over naboens tag, og stuen får sol midt på dagen. Ved vintersolhverv står solen knap 11° højt — altså langt under de 28 grader, og stuevinduet ligger i skygge fra nabohuset hele december og januar. Præcis den slags kan afgøres med en lommeregner under fremvisningen.

Skal du gøre det uden målebånd: en tommelfingerregel er, at en genstand skygger for vintersolen, hvis den er mere end cirka en femtedel så høj som afstanden ud til den. 8 meter højt kræver mere end 40 meters afstand for at slippe helt fri af en 11-graders sol.

Tjeklisten til fremvisningen

• Aflæs nordretningen, før du går ind. Skriv den ned i grader, ikke som "sydvestligt".
• Notér hvilken væg hvert vindue sidder i — og hvor bredt det er. To små vinduer mod syd giver mindre lys end ét stort mod øst.
• Kig efter, hvad der står syd, sydøst og sydvest for huset og gæt højden. Et tag på nabohuset, et løvtræ, en hæk, en garage.
• Husk træernes årstid. En fremvisning i februar viser bare grene. De samme grene er en tæt skærm i juni.
• Tag et billede mod syd fra hvert opholdsrum. Det er den billigste dokumentation af horisonten, du kan få.
• Se på tagudhæng og altaner over vinduerne. Et udhæng, der skygger for den høje sommersol, slipper den lave vintersol ind — det er ofte en fordel, ikke en fejl.

Hvorfor "antal soltimer" er et dårligt tal at gå efter

Man kan blive fristet til at bede om ét tal: hvor mange soltimer får stuen? Problemet er, at tallet afhænger af dato, af hvor på gulvet man måler, af hvor bredt vinduet er, og af skyer — som ingen kan forudsige. Et enkelt tal skjuler alt det, der faktisk kan ændres eller vælges fra.

Det brugbare spørgsmål er i stedet: på hvilke datoer og tidspunkter rammer solen ind gennem netop dette vindue, og hvad står i vejen? Det kan besvares præcist, og svaret peger direkte på en handling — fælde et træ, flytte spisebordet, vælge et andet værelse til hjemmekontoret, eller lade være med at købe.

Har du en målfast plantegning med korrekt nordretning, kan du besvare spørgsmålet for hvert rum i boligen på én gang. Det er den øvelse, solstudiet i HouseSense laver: boligens egen geometri, adressens breddegrad og en dato, du selv vælger — for eksempel den 21. december klokken 13, hvor det gør mest ondt.