Hvor meget maling skal jeg bruge til et rum?
Regn nettovægfladen ud — vægarealet minus døre og vinduer — gang med to lag, og del med dækkeevnen. Her er regnestykket skrevet helt ud på et rigtigt rum.
Kort svar: gang rummets omkreds med loftshøjden, træk døre og vinduer fra, og gang med to (fordi der skal to lag på). Del resultatet med dækkeevnen på spanden — typisk 6-8 m² pr. liter pr. lag for almindelig vægmaling — og læg 5-10 % til i spild. Et helt normalt værelse på 4,20 × 3,60 m med 2,50 m til loftet lander på 34 m² nettovægflade og skal bruge ca. 9-12 liter til to lag. Spandens egen anvisning går altid forud for enhver tommelfingerregel.
Regnestykket i fire trin
Maling købes efter vægflade, ikke efter gulvareal. Et smalt rum har mere vægflade pr. kvadratmeter gulv end et kvadratisk rum af samme størrelse, og et rum med højt til loftet har mere end et med lavt. Derfor er der kun fire tal, du skal bruge: omkredsen, højden, hullerne og dækkeevnen.
- Omkreds × højde = bruttovægflade.
- Minus døre og vinduer = nettovægflade. Det er den flade, der skal males.
- Gange antal lag — næsten altid to.
- Delt med dækkeevnen, plus 5-10 % spild = antal liter, du køber.
Eksemplet: et værelse på 4,20 × 3,60 meter
Tag et helt almindeligt soveværelse. Indvendige mål 4,20 m og 3,60 m, 2,50 m fra gulv til loft. Der er én dør og to vinduer.
Trin 1 — omkredsen. (4,20 + 3,60) × 2 = 15,60 meter væg hele vejen rundt. 15,60 × 2,50 = 39,0 m² bruttovægflade.
Trin 2 — hullerne. Døren måler 0,90 × 2,05 m = 1,85 m². De to vinduer måler 1,20 × 1,30 m = 1,56 m² hver, altså 3,12 m². I alt 4,97 m², rundet til 5,0 m². Nettovægfladen bliver 39,0 − 5,0 = 34,0 m².
Trin 3 — to lag. 34,0 × 2 = 68 m² malet flade. Det er dét tal, malingen skal række til — ikke de 34.
Trin 4 — liter. Står der 8 m² pr. liter på spanden: 68 ÷ 8 = 8,5 liter. Står der 6: 68 ÷ 6 = 11,3 liter. Læg 5-10 % til i spild, og du er på 9-12,5 liter. I praksis køber du én 10-liters spand, hvis væggene er glatte og forbehandlede — og 10 + 2,5 liter, hvis de er ru, tapetserede eller skal skifte farve markant.
Bemærk, hvor lidt dørene og vinduerne egentlig flyttede: knap 13 % af fladen. Det er tit under én liter maling. Har du kun én dør og ét lille vindue, kan du roligt springe fradraget over og lade det være din sikkerhedsmargin i stedet.
Hvornår trækker man døre og vinduer fra — og hvornår ikke?
Tommelfingerreglen blandt malere: træk kun huller fra, der er større end ca. 0,5 m². En dør og et normalt vindue tæller. En stikkontakt, et lille kældervindue eller en radiatorniche gør ikke — du maler alligevel rundt om dem, og der går mere maling til kanterne, end der spares på fladen.
Skal karm og dørblad også males, går det oveni, ikke fra. Karmen er en smal, dobbeltsidet flade, som drikker mere maling pr. kvadratmeter end en glat væg, og den males typisk med en anden malingstype end væggen.
Dækkeevne: hvad tallet på spanden betyder
Dækkeevnen står på alle spande som "rækkeevne" eller "m² pr. liter" og gælder pr. lag. Størrelsesordener, som de typisk oplyses:
- Vægmaling, glans 5-10: 6-8 m² pr. liter pr. lag.
- Loftmaling, helmat: 7-10 m² pr. liter pr. lag — loftet er glat og suger typisk mindre.
- Grunder/primer: 8-12 m² pr. liter.
- Træmaling til døre, karme og lister: 8-12 m² pr. liter, men på smalle emner går der uforholdsmæssigt meget til.
De tal er producenternes egne og måles under gode forhold: en glat, grundet, ensfarvet flade rullet af en øvet hånd. Din væg er sjældent den flade. Spandens anvisning går altid forud for en artikel — også denne. Læs den, før du regner.
Hvorfor to lag, og hvornår tre?
To lag er standard, fordi ét lag stort set aldrig dækker jævnt. Selv når farven ser dækkende ud vådt, tørrer den op med skjolder, hvor rullen har trukket tyndere. To lag giver også den ensartede glans, som er dét, øjet faktisk aflæser som "pænt malet".
Regn med tre lag i tre tilfælde: du går fra mørk til lys farve, du maler en kraftig kulør (især rød, orange og gul, hvor pigmentet dækker dårligt), eller væggen er nyspartlet og suger uens. Tre lag på værelset på 4,20 × 3,60 m betyder 34 × 3 = 102 m² og dermed omkring 13-18 liter.
Nyt gips, nyspartlede felter og aldrig-malede overflader skal desuden grundes først. Grunderen tæller som sit eget lag, men bruger typisk mindre maling pr. kvadratmeter end topmalingen.
En hurtig overslagsregel — og dens grænser
Skal du bare bruge et tal i hovedet, gælder for et nogenlunde kvadratisk rum med 2,50 m til loftet: nettovægflade ≈ gulvarealet × 2 til 2,5. Værelset på 4,20 × 3,60 m har 15,1 m² gulv, og 15,1 × 2,25 ≈ 34 m² — det passer med de 34 m² nettovægflade, regnestykket gav.
Reglen holder ikke i en lang, smal gang, i et rum med højt til loftet eller i et rum med mange vinkler — dér kan faktoren nemt blive 3 eller 4. Har rummet en skråvæg, holder den slet ikke. Skal tallet bruges til andet end et overslag, så mål omkredsen.
Hvor HouseSense kommer ind
Omkredsen er det tal, der oftest bliver målt forkert — man glemmer en niche, tæller en skorsten med som ret væg eller måler udvendigt i stedet for indvendigt. HouseSense regner vægfladen ud af selve plantegningen: du scanner rummet med iPhonens LiDAR eller tegner det på millimeterpapir, og opmålingen viser vægarealet pr. rum med døre og vinduer trukket fra, efter de samme regler som i regnestykket med værelset på 4,20 × 3,60 m. Trykker du længe på en enkelt væg, folder opstalten op — væggen set forfra med sine åbninger og mål — så du kan se præcis, hvilken flade tallet dækker over.
Opmålingen kan sendes videre som PDF, hvis en maler skal give tilbud. Men regnestykket er dit: nettovægflade × antal lag ÷ dækkeevne + spild. Det virker med appen, med et målebånd og med en serviet.