Hvor mange timers direkte sol får et værelse?
Sol-timer i et rum afhænger af tre ting, der spiller sammen: hvilken vej vinduet vender, hvor stort vinduet er i forhold til gulvet, og hvad der står i vejen udenfor. De fleste kan estimere det selv med kompas og et par tommelfingerregler.
Kort svar: Et sydvendt værelse uden forhindringer kan have direkte sol i vinduet 6-9 timer på en klar sommerdag og 3-5 timer en klar vinterdag. Et nordvendt værelse har typisk ingen direkte sol overhovedet — kun dagslys. Det præcise tal afhænger af vinduets retning, årstiden, breddegraden og om noget står i vejen for solen. Der findes ingen genvej udenom at regne det ud for netop din adresse og dine vinduer.
Hvad afgør antallet af sol-timer?
- Vinduets retning. Den enkeltstående vigtigste faktor. Syd får mest sol samlet set, øst får morgensol, vest får aftensol, nord får stort set ingen direkte sol.
- Årstiden. Solen står højere på himlen om sommeren og lavere om vinteren. Et sydvendt vindue får derfor længere sol-timer om sommeren, men et vindue med lav brystning kan faktisk få mere direkte sol dybt ind i rummet om vinteren, fordi solen står lavt og skinner længere ind.
- Breddegraden. Jo længere mod nord man bor, jo større er forskellen mellem sommer og vinter — og jo lavere står solen om vinteren, selv midt på dagen.
- Hindringer. Naboens hus, træer, en høj hæk eller ens egen tagudhæng kan skære flere timers sol væk, selv med en perfekt sydvendt facade.
Hvad er en god vindues-gulv-ratio?
Dagslys og direkte sol er to forskellige ting. Direkte sol er, når solstrålerne rammer vinduet uden forhindring — det kan man tælle i timer. Dagslys er det generelle lysniveau i rummet, også på en overskyet dag, og det afhænger mest af, hvor stort vinduesarealet er i forhold til gulvarealet. En tommelfingerregel, der bruges bredt i byggeriet, er, at glasarealet bør udgøre mindst omkring 10 procent af gulvarealet for at give et rum, der opleves som lyst. Et soveværelse på 12 m² bør altså have mindst omkring 1,2 m² vinduesglas for at ligge på den gode side af den tommelfingerregel. Under det begynder rummet at opleves mørkt, selv med sol udenfor.
Hvordan finder man ud af, hvilket rum der er mørkest i en bolig?
Det simpleste mål er at sammenligne vindues-gulv-ratioen for hvert rum. Et rum med lille vindue i forhold til sit gulvareal — eller slet intet vindue mod syd, øst eller vest — vil typisk opleves mørkest, uanset hvor meget sol der rammer resten af huset. Nordvendte rum med små vinduer og rum, der har naboens hus tæt på, er de klassiske kandidater. Det kan overraske, at det ikke altid er det mindste rum, der er mørkest — det er forholdet mellem glas og gulv, der afgør det, ikke rummets størrelse alene.
Sådan estimerer du selv sol-timer for et konkret rum
- Find vinduets retning med kompas — helst målt udendørs, da et kompas indenfor let forstyrres af jern i vægge og installationer.
- Slå solopgang og solnedgang op for din adresse på den dato, du vil kende sol-timerne for. De fleste vejr- og astronomi-tjenester har det.
- Regn ud, hvornår solen er inden for vinduets synsfelt. Et vindue, der vender lige mod syd, "ser" solen fra solen står cirka 90 grader øst for syd til den står 90 grader vest for syd — groft sagt store dele af dagen. Et østvendt vindue ser typisk kun formiddagssolen, et vestvendt kun eftermiddags- og aftensolen.
- Træk hindringer fra. Står naboens hus, et træ eller ens eget tagudhæng i vejen på et tidspunkt af dagen, skal de timer trækkes fra. Det kræver ofte, at man observerer rummet på stedet på forskellige tidspunkter, hvis man vil være helt sikker.
Hvorfor giver to naboboliger med samme vinduesretning forskellige sol-timer?
Fordi hindringer er lokale. To huse kan have identisk sydvendt facade og alligevel opleve helt forskellig sol, hvis det ene har en høj bygning eller et stort træ tættere på i den retning, solen står lavt. Det er en af grundene til, at man ikke kan læse sol-forhold direkte af en kompasretning i en boligannonce — retningen fortæller kun halvdelen af historien.
Hvad kan ikke regnes ud på forhånd?
Ingen beregning kan forudsige skydække. En sol-timer-beregning viser den potentielle sol under klar himmel — hvor meget sol man reelt oplever en tilfældig dag, afhænger også af vejret. Beregningen kan heller ikke fange sæsonbestemte hindringer, som et løvfældende træ, der skygger om sommeren men lader solen igennem om vinteren, medmindre man selv indregner det.
Hvordan påvirker vinduets højde og brystning sol-timerne?
To vinduer i samme facade, samme retning og samme bredde kan give forskellig mængde direkte sol, hvis brystningshøjden — afstanden fra gulv til vinduets underkant — er forskellig. Et lavt vindue, der næsten når gulvet, fanger lavtstående sol tidligere om morgenen og senere om aftenen end et højtsiddende vindue, fordi vinklen ind i rummet er anderledes. Om vinteren, hvor solen aldrig når særlig højt op, betyder det ekstra meget: et højtsiddende vindue kan helt miste den lave vintersol, mens et lavt vindue fanger den langt ind i rummet.
Er flere mindre vinduer bedre end ét stort, eller omvendt?
Til det samlede glasareal — og dermed dagslys-ratioen — er det ligegyldigt, om arealet er fordelt på ét stort eller flere små vinduer. Men til direkte sol-timer kan det gøre en forskel, hvis vinduerne vender forskellige retninger: et rum med ét vindue mod øst og ét mod vest kan opleve sol både morgen og aften, hvor et enkelt stort vindue mod kun én retning giver en mere koncentreret solperiode. Hjørnerum med vinduer i to vægge har derfor ofte flere sol-timer samlet set end et rum med samme glasareal i én facade.
Hvad HouseSense gør
HouseSense regner for hvert scannet rum to tal ud: dagslys som glasareal i forhold til gulvareal, og hvor mange timers direkte sol vinduerne får på den valgte dato, ud fra husets faktiske position og nordretning. Kravet er, at rummet har mindst ét vindue registreret — uden det er der intet at regne på. Tallene gør det muligt at sammenligne rum indbyrdes i samme bolig og se, hvilket der reelt er mørkest, i stedet for at gætte ud fra hukommelsen.