Hvilke mål skal maleren have, og hvilke skal gulvmanden have?
Maleren regner i nettovægflader, loftareal og antal lag. Gulvmanden regner i gulvareal plus spild og løbende meter liste. Tømreren regner i løbende meter og styk. Her er, hvad hvert fag skal bruge — og hvad de hver især ikke kan bruge.
Kort svar: maleren skal have nettovægflade (væg minus døre og vinduer), loftareal, loftshøjde, antal åbninger og underlagets tilstand. Gulvmanden skal have gulvareal i indvendige mål, lægningsmønster, undergulvets type, løbende meter fodliste og antal dørovergange. Tømreren skal have løbende meter og styktal — vægges længder, åbningernes bredde, højde og placering. Alle tre skal have loftshøjden, og ingen af dem kan bruge det areal, der står i det officielle boligregister.
Hvorfor fagene ikke kan bruge de samme tal
Alle håndværkere regner i mængder gange enhedspriser, men de tre fag arbejder på forskellige geometrier. Maleren arbejder på flader, gulvmanden på én flade plus dens kant, og tømreren på linjer og stykker. Derfor kan den samme opmåling godt være perfekt til den ene og ubrugelig for den anden.
En opmåling, der kun indeholder "stuen er 15 m²", rammer i praksis ingen af dem: maleren mangler vægge og højde, gulvmanden mangler mønster og undergulv, og tømreren mangler alt.
Maleren: flader, lag og underlag
Skal have:
- Nettovægflade pr. rum — omkreds gange loftshøjde minus døre og vinduer. Giv gerne bruttotallet i parentes, så maleren selv kan vælge; nogle malere trækker ikke små åbninger fra, fordi kanten omkring dem koster mere arbejde end den flade, der forsvinder.
- Loftareal. I et rum med fladt loft = gulvarealet. Med skråvægge er det væsentligt større, og så skal skunkhøjde og kiphøjde med.
- Loftshøjde, målt tre steder. 8 cm fejl på 15,6 løbende meter væg er 1,25 m².
- Antal åbninger — lysninger prissættes ofte pr. stk., ikke pr. m².
- Løbende meter fodliste, karme og dørblade, hvis de skal males.
- Underlagets tilstand: glasvæv, filt, tapet i flere lag, rå gips, puds med revner. Det er her, timerne ligger.
- Antal lag og ønsket glans.
Kan ikke bruge: arealet fra det officielle boligregister — det er målt udvendigt, altså med murene talt med, og er derfor større end de flader, der skal males — og et gulvareal alene — det siger intet om, hvor højt der er til loftet.
Gulvmanden: areal, mønster og alt det under gulvet
Skal have:
- Gulvareal pr. rum i indvendige mål, fra væg til væg, minus faste ting der ikke skal gulv under.
- Rummets form — nicher, karnapper og skæve hjørner ændrer spildet mærkbart.
- Lægningsmønster: lige, diagonalt eller sildeben. Typisk 5-10 % spild ved lige lægning i et rektangulært rum, nærmere 10-15 % ved sildeben, diagonal eller mange hjørner. Angiv arealet, og lad gulvmanden lægge sit eget spild til.
- Undergulvet: beton, gamle brædder, spånplade — og om det er plant. Afretning og spartling er en selvstændig og ofte overset post.
- Løbende meter fodliste efter fradrag for døråbninger, plus antal hjørner.
- Antal dørovergange og hvilke gulvtyper der mødes.
- Om der er gulvvarme — det begrænser, hvilke gulvtyper der kan bruges.
- Frit lysningsmål under dørene, hvis gulvet bygger i højden — et nyt gulv på 14 mm plus underlag kan betyde, at dørene skal afkortes.
Kan ikke bruge: et vægareal, og et gulvareal uden rummets form — omkredsen og hjørnerne kan ikke udledes af kvadratmeter alene.
Tømreren: linjer og stykker
Skal have:
- Hver vægs faktiske længde, ikke bare rummets to yder-mål. Det er vægstykkerne, der er de løbende meter.
- Åbningernes bredde, højde, brystningshøjde og afstand til nærmeste hjørne. En dør 30 cm fra hjørnet og en dør midt på væggen er to forskellige opgaver.
- Rumhøjden, hvis der skal bygges nye skillevægge — vægge prissættes typisk pr. løbende meter ved en given højde.
- Styktal: antal døre, lysninger, hylder, lister, hjørner.
- Eksisterende vægtykkelser, hvis der skal bygges til eller lukkes en åbning.
Kan ikke bruge: arealer alene. Et rum på 15 m² kan have alt fra fire til ni vægstykker, og forskellen er hele tømrerens regnestykke.
Det, alle tre fag skal have — og som ofte glemmes
- Loftshøjden, målt tre steder, med laveste og højeste angivet i stedet for et gennemsnit.
- Fotos, to-tre pr. rum. De sparer ofte et besigtigelsesbesøg.
- Adgangsforhold: etage, elevator, parkering, om der kan bæres lange materialer op ad trappen.
- Om boligen er møbleret og beboet under arbejdet.
- Hvornår arbejdet skal udføres, og hvornår du vil have svar.
Og det, ingen af dem kan svare på ud fra mål
Om en væg er bærende. Hverken maleren, gulvmanden, tømreren, et målebånd eller en LiDAR-scanning kan afgøre det — en scanning måler væggens tykkelse og placering, ikke hvad der hviler på den. Skal en væg fjernes eller brydes igennem, skal en byggesagkyndig eller en ingeniør vurdere den, og sådan noget skal normalt godkendes af myndighederne, før arbejdet går i gang. Skriv det som et uafklaret punkt frem for at lade en formodning stå i tilbuddet.
Én opmåling, tre forespørgsler
Det gode ved listerne ovenfor er, at de overlapper. Måler du én gang og får nettovægflader, gulv- og loftarealer, loftshøjder, hver vægs længde og hver åbnings mål og placering, har du grundlaget til alle tre fag. Du skal bare fremhæve det rigtige i hver forespørgsel — og tilføje det fagspecifikke: underlaget til maleren, undergulv og mønster til gulvmanden, styktal til tømreren.
HouseSense samler netop den fælles kerne. Scanner du boligen med LiDAR på en iPhone Pro — eller tegner du den på millimeterpapiret — regner appens opmåling nettovægflader ud med døre og vinduer trukket fra, samler gulv- og loftarealer og loftshøjder og lister hver åbning i et vindues- og dørskema med bredde, højde og placering. Plantegning og opmåling kan sendes som PDF, og PDF'en skrives på et andet sprog end appens, hvis håndværkeren ikke læser dansk.
Resten er dine ord: hvad der skal laves, hvordan underlaget ser ud, og hvornår du vil have svar.