Alle artikler · 6 min. læsning

Hvad kan man bruge skunken til?

Skunken er den lave plads bag skunkvæggen på 1. sal. Den er fremragende til opbevaring i udtræk, men den tæller ikke som boligareal — og den må ikke stoppes til, hvis taget ventileres gennem den.

Hvad skunken er — og hvad den ikke er

På en 1. sal med skråvægge sidder der som regel en lav, lodret væg yderst i rummet, typisk 90-120 cm høj. Den hedder skunkvæggen. Bag den, mellem væggen og selve tagfladen, ligger skunken: et langt, trekantet hulrum, der løber hele vejen langs husets facade. Man kommer ind i den gennem en lem eller et par låger i skunkvæggen.

Skunken er ikke et rum. Man kan ikke stå i den, den har sjældent lys eller varme, og den er som hovedregel ikke beboelse. Det er værd at holde fast i, fordi den ofte forveksles med gulvet under skråvæggen — altså den stribe gulv, der ligger inde i selve værelset, foran skunkvæggen, hvor der er lavt til loftet. Det er to forskellige ting: gulvet under skråvæggen kan du gå på og stille en seng på, skunken kan du kravle ind i.

Sådan måler du, hvor meget skunk du har

Skunkens størrelse afhænger af to tal: skunkvæggens højde og taghældningen. Du kan regne den ud uden at kravle ind:

Tag en 1. sal med 90 cm skunkvæg, 45° taghældning og et værelse, der er 8,00 m langt. Ved 45° falder tagfladen 1 cm for hver cm, du går udad — så tagfladen rammer gulvplanet 0,90 m uden for skunkvæggen. Skunkens tværsnit er dermed en retvinklet trekant med to sider på 0,90 m:

• Tværsnit: ½ × 0,90 × 0,90 = 0,41 m²
• Rumfang i den ene side: 0,41 × 8,00 = 3,24 m³
• Begge sider: 6,5 m³

Til sammenligning rummer et almindeligt garderobeskab på 1,00 × 0,60 × 2,00 m ca. 1,2 m³. De 6,5 m³ skunk svarer altså til fem garderobeskabe — hvis du kan komme til dem. Og det er hele pointen: rummeligheden er der, adgangen er problemet.

Den brugbare del er typisk de yderste 40-60 cm ind fra skunkvæggen, hvor der stadig er 40-90 cm i højden. Længere ude bliver trekanten så lav, at kun flade ting kan ligge der — og der bør du alligevel ofte ikke lægge noget, se afsnittet om ventilation.

Det skunken er god til

• Sæsonting. Kufferter, juletræsfod, ekstra dyner, sommermøbelhynder, campingudstyr. Ting, du henter to gange om året, og som ikke tager skade af et svingende klima.
• Udtræk på hjul. Den bedste skunkløsning er ikke en lem, du kravler ind ad, men kasser eller skuffesektioner på hjul, der trækkes ud i værelset. Så bruger du hele dybden i stedet for kun det, du kan nå med armen.
• Indbygget skab langs skråvæggen. Bygger du et skab, hvor forkanten står inde i rummet og bagkanten går ind i skunken, får du opbevaring dér, hvor gulvet alligevel er for lavt at møblere. Det er typisk den bedst udnyttede kvadratmeter på en 1. sal.
• Føringsvej. Rør, ventilationskanaler og kabler kan ofte lægges i skunken i stedet for at bygges ind i rummet. Det koster ikke gulv.

Det skunken er dårlig til

Skunken er et uopvarmet hulrum tæt på tagfladen. Temperaturen svinger kraftigt over året, og fugten følger med. Læg derfor ikke:

• Papir, fotos og bøger — de tager skade af fugtsvingninger.
• Elektronik og batterier — kondens og kulde er hårdt ved dem.
• Tøj i pap eller stof — brug tætte plastkasser med låg, hvis det endelig skal derind.
• Malingsrester og væsker — de kan fryse.
• Noget, du skal bruge tit. Alt, der skal frem oftere end et par gange om året, ender med at stå fremme i stedet.

Ventilationen: den fejl, der koster et tag

I mange tagkonstruktioner ventileres tagrummet med luft, der trækker ind ved tagfoden og op mod kippen — og den vej går tit gennem eller forbi skunken. Bliver den luftspalte stoppet til med opbevaring, ekstra isolering eller en tætnet skunkvæg, kan fugten ikke komme væk, og så kan der komme kondens og skimmel i tagkonstruktionen.

Derfor to enkle huskeregler, som hovedregel:

• Hold luftspalten fri mellem isoleringen og undersiden af tagfladen. Skub aldrig kasser eller isolering helt ud i spidsen af trekanten.
• Byg ikke om på skunkvæggen, isoleringen eller dampspærren uden at have talt med en fagperson. Skunkvæggen er ofte en del af boligens tætte klimaskærm, og en lem, der er sat forkert i, er et hul i den.

Er du i tvivl om, hvordan netop dit tag er bygget og ventileret, er det en byggesagkyndig eller en tømrer, der skal se på det. Det er ikke noget, man kan afgøre på et billede eller ud fra en plantegning.

Skunken tæller ikke med i boligarealet

Uanset hvor pænt du bygger skunken ud, ændrer det som hovedregel ikke boligarealet. Officielt boligareal handler om gulv, man kan bruge til beboelse, og under en skråvæg tæller gulvet først med, når der er en vis fri højde over det. Hvor grænsen præcis går, er forskelligt fra land til land — men skunken ligger under enhver af dem, og den ligger endda bag skunkvæggen, altså uden for selve rummet.

Det har to praktiske følger:

• Du kan ikke "vinde kvadratmeter" ved at åbne skunken op. Du vinder opbevaring, ikke areal.
• Du kan godt vinde areal ved at flytte skunkvæggen udad — men kun den del af det nye gulv, hvor der er over grænsehøjden, og det er der typisk ikke bag en skunkvæg. Flytter du skunkvæggen 40 cm ud, får du 40 cm ekstra gulv med under 90 cm frihøjde. Det tæller ikke med, og du kan ikke bruge det til andet end det, skunken allerede kunne.

Skal en tagetage laves om til beboelse, er det et arbejde, myndighederne skal godkende, før det går i gang — og det er også dem, der afgør, hvor meget af gulvet der må tælles med i det officielle boligareal. Regn ikke med et nyt kvadratmetertal, før det er på plads.

Mål, der gør skunken brugbar

Vil du bygge skunken ud, er det disse mål, en snedker eller du selv skal bruge:

• Skunkvæggens højde, målt fra færdigt gulv, i begge ender af væggen (den er sjældent ens hele vejen i et gammelt hus).
• Skunkens dybde ved gulvet — fra skunkvæggens bagside til det sted, hvor tagfladen møder gulvplanet.
• Den frie højde 40 cm inde i skunken. Det tal afgør, hvor høje kasser du kan skubbe ind.
• Væggens længde og placeringen af eventuelle spær, skorstene eller rør, der deler skunken op i felter.
• Frihøjde foran — hvor meget plads der er i værelset til at trække en skuffe ud. En skuffe på 55 cm skal have 55 cm foran sig plus plads til at stå.

Når du har scannet 1. salen med iPhonens LiDAR i HouseSense, har du rummets indvendige mål og skunkvæggens placering. Holder du fingeren nede på skunkvæggen i plantegningen, folder den sig op som opstalt: væggen set forfra med sine mål, så du kan planlægge lemme og udtræk mod noget, du har målt, i stedet for mod noget, du husker. Selve skunkens dybde bag væggen skal du dog måle manuelt — den ligger uden for det rum, telefonen kan se.