Hvad er en DXF-fil — og hvorfor kan jeg ikke bare få en DWG?
DXF er Autodesks åbne udvekslingsformat til tegninger og læses af AutoCAD, Revit, ArchiCAD og SketchUp; DWG er Autodesks lukkede format, som kun deres egne og licenserede programmer kan skrive.
Kort svar: En DXF-fil er en tegning gemt som tekst: hver væg, dør og rumnavn står som linjer med koordinater, samlet i navngivne lag. DXF er Autodesks eget udvekslingsformat (Drawing Exchange Format), det er dokumenteret og åbent, og det læses af AutoCAD, Revit, ArchiCAD, SketchUp, Vectorworks, BricsCAD, LibreCAD og QGIS. DWG er derimod Autodesks lukkede binærformat uden offentlig specifikation — derfor kan almindelige apps ikke skrive det, og derfor får du DXF. Når en tegnestue beder om "en DWG", mener de i praksis "noget, jeg kan tegne videre på", og det er præcis, hvad DXF er.
Hvad står der egentlig inde i en DXF-fil?
En DXF-fil er ren tekst. Åbner du den i en teksteditor, ser du par af talkoder og værdier: en kode for "det her er en linje", et lagnavn, et startpunkt og et slutpunkt. En væg, der går fra punktet (0,00 · 0,00) til (4,12 · 0,00), står som netop de fire tal.
Det betyder tre praktiske ting. For det første kan DXF-filen læses af et program, der aldrig har hørt om den app, der skrev den — der er ingen hemmelig struktur at afkode. For det andet er filen lille: en plantegning af en almindelig bolig fylder typisk nogle få hundrede kilobyte. For det tredje er en DXF målfast på en helt anden måde end et billede: koordinaterne er de rigtige, så modtageren kan måle direkte på tegningen i sit CAD-program.
En DXF af en plantegning indeholder typisk kun tre slags ting: linjer (vægge, karme, møbelomrids), buer (dørens slagfelt) og tekst (rumnavne og arealer). Det lyder fattigt, men det er alt, en plantegning har brug for.
Lagene er det, der gør en DXF brugbar
Det vigtigste i en DXF er ikke stregerne, men lagene. Et lag er en navngiven gruppe, som modtageren kan slukke, låse, farve eller vælge alt indhold i på én gang.
En brugbar plantegning i DXF har som minimum disse lag hver for sig:
- Ydervæg og indervæg — så man kan se husets skal adskilt fra det, der kan flyttes.
- Dør, vindue og åbning uden dør — tre forskellige ting, der prissættes forskelligt.
- Rumnavn og rumareal — tekst, som ofte skal slukkes, når tegnestuen lægger sin egen skrift på.
- Møbler — det første, en modtager slukker for, når der skal tegnes et nyt køkken.
Får du en DXF, hvor alt ligger i lag 0, er den teknisk gyldig, men langt mindre værd: modtageren kan ikke skille møbler fra vægge uden at klikke sig igennem tegningen. Spørg efter lagdeling, når du bestiller en DXF, og tjek den selv, hvis du sender en.
HouseSense skriver DXF med vægge, døre, vinduer, åbninger uden dør, rumnavne, arealer og møbler på hver sit lag, og lader dig vælge, om lagnavnene skal være læsbare ord på modtagerens sprog (VAEG, WALL, WAND) eller kodenavne efter ISO 13567 med bygningsdels-numre, som en tegnestue kan lægge ind i sin egen skabelon. Vælger du koderne, skrives hele nøglen ud i en følgeseddel, der ligger sammen med filen — ingen kan huske dem udenad.
Hvorfor findes DWG så overhovedet?
DWG er det format, AutoCAD gemmer i som standard, og det er ældre end DXF. Det er binært og optimeret til Autodesks eget program, og Autodesk har aldrig udgivet en fri specifikation. Andre programmer læser og skriver DWG enten ved at licensere et bibliotek eller ved omvendt konstruktion — og resultatet er, at DWG-understøttelse er noget, man betaler for, ikke noget, en app bare kan.
DXF opstod netop, fordi DWG er lukket: Autodesk havde selv brug for en vej ud af og ind i AutoCAD, som andre kunne skrive efter. Derfor er DXF dokumenteret, og derfor kan en iPhone-app skrive en DXF, men ikke en DWG. Der findes ingen brugbar vej til at skrive DWG på en telefon uden at sende dine tegninger op på en fremmed server og få dem konverteret — og en app, der arbejder helt på din egen enhed, gør netop ikke det.
I praksis er tabet lille. Alt, en plantegning består af — linjer, buer, tekst, lag — bæres lige så godt af DXF. Det, DWG kan bedre, er de tunge ting i et rigtigt projekt: xrefs til andre tegninger, dynamiske blokke, layouts med flere udsnit. Ingen af dem findes i en opmåling af en bolig.
DXF-versioner: derfor beder tegnestuen om R12 eller 2013
DXF findes i udgaver opkaldt efter den AutoCAD-version, de fulgte: R12, R13, R14, 2000, 2004, 2007, 2010, 2013, 2018. Et nyere program kan læse gamle DXF-filer, men et gammelt program kan ikke altid læse nye.
R12 (AC1009) er den bredest læste udgave. Den er simpel, den kan kun linjer, buer, cirkler og tekst, og stort set alt CAD-software på jorden åbner den. Prisen er, at man ikke kan gemme moderne finesser i den — men en plantegning har ikke brug for dem. Derfor skriver HouseSense DXF i R12: filen skal kunne åbnes hos den, der får den, og ikke kun hos den, der har den nyeste licens.
Får du en DXF, du ikke kan åbne, så spørg om versionen først. Det næste, du skal spørge om, er enheden.
Enheden: den fejl, der får huset til at blive 4 cm bredt
En DXF gemmer tal, og enheden står kun i filen, hvis den, der skrev den, har sat den. HouseSense skriver enheden med i filen (meter), men mange andre kilder gør det ikke. Er tegningen skrevet i meter, står en 4,12 m væg som 4,12. Er den skrevet i millimeter, står den som 4120. Åbner modtageren en meter-tegning i et program, der forventer millimeter, bliver huset 4 cm bredt — og omvendt bliver det 4 kilometer.
Kuren er en linje i mailen: "DXF i meter, R12, 2D plan, målt indvendigt." Så tager modtageren skaleringen på ét sekund. Mange tegnestuer arbejder i millimeter, så en meter-tegning skal ganges med 1000 hos dem — det er et enkelt skaleringsklik, ikke et problem, når det står i mailen.
Regneeksemplet: Stuen måler 4,12 × 3,05 m. I en meter-DXF står væggene som 4,12 og 3,05. Modtageren skalerer med 1000 og får 4120 × 3050 mm. Arealet er det samme: 12,57 m². Skalering ændrer kun tallenes enhed, aldrig forholdet mellem dem.
Hvad DXF ikke er
Tre misforståelser er værd at rydde af vejen, før du sender en DXF videre:
- En DXF af en plantegning er 2D, ikke 3D. Den er husets vandrette snit set ovenfra. Skal modtageren have rummet i tre dimensioner, er det en modelfil — OBJ, GLB, USDZ — ikke en DXF.
- En DXF er ikke en BIM-model. I en BIM-model (IFC, Revit) ved en væg selv, at den er en væg, hvad den er lavet af, og hvor tyk den er. I en DXF er en væg to linjer, der ligger 11 cm fra hinanden, og lagnavnet er det eneste, der siger, hvad de forestiller.
- En DXF fortæller ikke, om en væg er bærende. Ligger der et lag, der hedder noget med "bærende", er det en påstand fra den, der tegnede — typisk boligejeren selv. Om en væg faktisk bærer, afgøres af en byggesagkyndig eller en rådgivende ingeniør, aldrig af en tegning eller en app.
Hvornår skal du bruge DXF, og hvornår skal du bruge PDF?
Kort: DXF til den, der skal tegne videre. PDF til den, der skal læse. Arkitekten, tegnestuen, køkkenfirmaet og ingeniøren skal have DXF. Tømreren, maleren, gulvmanden og mureren, der skal give et tilbud, skal have PDF — den kan printes i mål og kræver ikke noget program.
Er du i tvivl, så send begge dele i samme mail. En PDF af en plantegning fylder typisk under 1 MB, og en DXF nogle få hundrede kilobyte. Det er billigere at sende to filer end at vente to dage på et svar om, hvilken der skulle bruges.